Produktet
Historien om radiatorskjulerne begyndte for mange år siden; dengang, hvor varmekilden i hjemmet
var flot dekorerede kakkel- og brændeovne. Med centralvarmens indtog efter år 1900 fik mange dog installeret radiatorer i stedet, og disse grimme jernklodser blev gemt bag smukke plader eller træudskæringer. Hermed opstod radiatorskjulerne.
Efterhånden som centralvarmen blev mere almindelig,
voksede antallet af radiatorer betydeligt, men stagnationen i 1920erne og 1930erne, samt en efterfølgende mode uden dekorationer i 1950erne og 1960erne, gjorde, at radiatorskjulerne fik en meget anonym tilværelse.
Nu er tiden imidlertid inde til at sætte radiatorskjulerne i fokus igen, og det vil vi hos Taylor Shades gerne medvirke til.
